lørdag den 23. november 2013

Verdens (måske) bedste hjemmebagte boller


Her midt i vintermånederne er vejret udenfor kedeligt og vådt, og når det ikke er jul mere, er der heller ikke noget godt i fjernsynet! Så hvad gør hvad man når hele Netflix-biblioteket er browset igennem og de gode ting er blevet set? Man tænder da for ovnen, skruer helt op for P7 Mix og bager boller til hele familien! Udover at hele huset kommer til at dufte så dejligt af de nybagte lækkerier, så kan jeg garantere dig for at der også bliver scoret et point eller to. Jeg plejer at nyde dem med en klat smør på og en varm kop kakao til, når krigen i køkkenet er slut og det kun er opvasken der er tilbage.

Nybagte boller og en kop varm kakao er altså en svær kombination at udkonkurrere i løbet af DK’s koldeste sæson! Og når jeg oven i købet har smidt en super nem opskrift op her på siden, er der virkelig ingen undskyldning for ikke at hygge lidt om familien eller vennerne med en omgang hjemmebagte boller!

 

Opskrift på hjemmebagte boller (ca. 16 stk.)

500 g hvedemel
50 g gær
25 g sukker
1,5 dl mælk
1,5 vand
1 dl solsikkeolie
½ spk salt
2 æg (kun 1 æg til dejen)


Sådan her fucker du (måske) ikke bollerne op

Tænd for det første din ovn og stil den på 225 grader (varmluft), så du ikke skal stå og vente på at den bliver varm lige inden bollerne skal ind – det er ret øv (jeg taler af erfarring) og ikke så Martha Stewart agtigt.

Start med at putte gæren i en blanding af mælk, vand og solsikkeolie (evt. i et målebære), så gæren kan ligge og opløse sig imens du blander de andre ingredienser sammen. Jeg plejer at piske blandingen sammen med en gaffel. 

Put mel, sukker, salt og et enkelt æg i en stor skål, og hæl så gær blandingen oven i. Vend det hele med en ske så dejen samler sig en smule, og ælt herefter dejen i ca. 10 minutter. Det er en ret fedtet oplevelse at ælte dejen sammen, men tro mig - det er besværet værd! Hvis du mister modet tilsætter du bare lidt ekstra mel. 

Lad efterfølgende dejen hæve i 30 minutter, form bollerne og lad dem hæve 30 minutter mere (hvis ikke du har en time til at hæve dej i smækker du bare bollerne i ovnen, det går nok!). Lige inden bollerne skal i ovnen, kan du evt. pensle dem med et sammenpisket æg. De ser rigtig lækre og indbydende på den måde - total instagram klar i hvert fald! 

Bag bollerne i 10 minutter ved 225 grader i en varmluft ovn, eller indtil de er gyldne og lækre. Og voila, så du er køkken geni!

Kys fra
Nanna

tirsdag den 11. juni 2013

Stemnings storm: En summen for den ulykkelige studerende


Jeg sidder lige nu med en udsigt over Grünberger Straße's smukke og blinkende lamper, og med dets summende byliv lige under mine fødder. Friedrichshain er i live endnu. Bilerne suser stadig forbi nede på gaden, og folk snakker lystigt en masse tyske ord og klinger deres ølglas for en god aften.

Eva Marie og jeg tog herned i hendes families lejlighed i lørdags. Vi gjorde det for at stresse lidt af fra eksamensræset og for (forhåbentligt) at få motiveret hinanden til at læse lidt op på næste omgang. Eksamenslæsning er der nu ikke blevet meget af (men seriøst, hvad havde vi også regnet med?). Vi har derimod været flittige gæster på områdets mange caféer, og i parkernes grønne omgivelser. Efter en tur på jagt efter genbrugsguld satte vi os og drak milkshakes i to timer. Først gik den ene time, og pludselig var den anden også væk.



Eva Marie er den bedste. Alle burde have en som hende i sit liv. 

Kys fra
Nanna

torsdag den 30. maj 2013

Memory box #1

Jeg fandt et gammelt blogindlæg “Me, myself and I” fra dengang jeg gik i 1.G og troede jeg var mega dyb fordi jeg gik på gymnasiet. Det eneste jeg nåede at kommentere på var smagen af kernerne i min smoothie og navnet på Cruella Devil. Fandme fint Nanna.

Me, myself and I

Jeg sidder lige nu nede på Under Uret i selskab med en hindbær-smoothie, min computer, mig selv og mine tanker. Efter en skoledag på kun 2 moduler og en mødetid der sagde kl.12, føler jeg mig ikke så udmattet som sædvanlig. I mine høretelefoner spiller tonerne fra ”Sway”, et nummer af Nephew, og de ligger et beat i mine fingres rytme hen over tastaturet.

Min arm ligger og hviler på bordet, og jeg kan mærke kulden min smoothie udstøder igennem caféglasset den er blevet serveret i. Jeg suger en ordentlig mundfuld ind igennem sugerøret, og lader det svømme lidt rundt inde i min mund. Det føles koldt. Ligesom disen der kommer fra glasset. Jeg kan smage de friske hindbær og mærke de små kerner fra frugten smyge sig rundt på min tunge. Jeg tygger på to af dem med mine tænder, og kan smage dem. De smager ikke af noget. De smager bare af kerne.

Jeg tager en tår til.

Der er et stort spejl hernede. Sådan et med guldramme og indridsede detaljer. Jeg kan ikke se mig selv i det, men jeg kan se resten af caféen. Den ser helt tom ud. Men det er en illusion. Jeg kan høre en masse mennesker snakke i baggrunden, selvom jeg har høretelefoner i mine ører. Jeg kan også mærke sofaen jeg sidder i bevæger sig hver gang ham der sidder bag mig, og spiller backgammon med sin kæreste, slår med terningerne. Så jeg ved her er andre. Jeg kunne selvfølgelig også bare dreje mit hoved og kigge mig rundt. Men så ville jeg ikke se så filosofisk ud som jeg gør, imens jeg sidder her med min smoothie og min macbook pro på en hyggelig lille café, og skriver alle mine filosofiske tanker ned.

Men folk kan jo ikke se hvad jeg skriver ned. Og det er vel egentlig også rart nok, for hvis de kunne se det, ville det filosofiske præg jeg har over mig lige nu, nok falme lidt. Okay, meget. Men jeg har briller på.

Jeg tager en tår til og skriver lidt på min dansk stil om Freud. Jeg tager endnu en tår. Tygger på nogle kerner. De smager måske lidt af træ, faktisk.
Klokken er 16.14 og jeg skal med bussen kl. 16.5x. Jeg kan ikke helt huske hvornår den går, men jeg skal nok komme med den. Til Faaborg. Jeg skal ind og lave film. Lave film resten af holdet på Station Next. Og måske spise popcorn.

Endnu en tung rytme kommer ud af mine høretelefoner. ”Stand” med Turboweekend. iTunes er sat på shuffle og om lidt kommer der sikkert en Disney sang. Lige nu nyder jeg bare den hæse stemme hive de her ord ud af hovedet; ”Help me stand, will help me stand. I’ll be your eyes if you’ll help me stand”. Fuck hvor er den god.

Okay, der kom Disney sangen. ”Cruella De Vil”. Hvilket minder mig om, hvor geniale Disney egentlig er. Cruel og Devil. Ond og djævel. En ond djævel. Cruella De-vil. Cruel Devil. HALLO. Det er jo genialt. Er jeg den allersidste til at opdage det?

Jeg skal tisse nu, min bus går snart, mit glas er tomt og pynten er spist.

Farvel!

Kys fra
Nanna

tirsdag den 21. maj 2013

Ting du skal se på Netflix

I fredags fik jeg både læseferie og en ordentlig solskoldning, så hvad brugte jeg 2 dage i sengen på? Netteren, er det rigtige svar! Jeg ender dog nogle gange i en situation der minder om et nyt udtryk jeg har hørt: "Sweatflix" - When you're looking through Netflix so hard, that you actually break a sweat. Jeg oplever tit at jeg ikke rigtig synes jeg kan finde noget derinde, men det er altså en løgn! For selvom Netflix trænger til en update, så er der altså stadig en masse man kan kaste sig igang med - her kommer mit (nok rimelig tøsede) bud i hvert fald på en lille bid af kagen!


Serier (Opdateret 8.7.2013)
Dexter – Michael C. Hall, som spiller Dexter Morgan, er så hamrende flot at sidde og kigge på i de 50 minutter lange afsnit af serien om hans Dr. Jekyll og Mr. Hyde agtige personlighed. Han ”yder morderne retfærdighed” i Florida hvor han bor, og rydder op efter sig med sin viden som kriminalteknikker, så ingen kan regne ud at det er ham der er The Bay Harbor Butcher. Hvis ikke du allerede kender til serien er det bare at komme i gang, jeg elsker den i hvert fald!
Veronica Mars – I 2004 (tror jeg??) rullede den her fantastiske serie over skærmen, men dengang vidste jeg slet ikke hvor god og gennemført den rent faktisk er! Jeg SLUGTE den for nylig da studenterugen sluttede og mine tømmermænd ikke ville skride! Veronica arbejder som privatdetektiv sammen med sin far, og alt imens hun opklarer sager med ham, hjælper hun også sine venner og bekendte i Neptune med at udrede deres problemer - og hun gør det med stil og attitude! Jeg har altid knuselsket Kristen Bell, og havde egentlig aldrig tænkt over at det var hende der spillede hovedrollen i serien ... hæ. Det uendelige kærlighedsdrama imellem Veronica og Logan giver også enhver pige sommerfugle i maven, og serien er virkelig bare fyldt med sjove replikker og er igen virkelig gennemført! Den kørte desværre kun 3 sæsoner (!?!?!?!), men holdet bag serien startede i år en Kickstarter kampagne hvor de samlede 5,7 millioner dollars ind til at lave en spillefilm for at afslutte serien! Jihuuuuuuuuuu :-) Filmen er sat til at være færdig først i 2014, og jeg kan ikke vente!!!!
Charmed – Eller som nogle af Jer måske kender det bedre: Heksene fra Warren Manor. Hvis du ligesom mig har en masse barndomsminder med dig selv og dine søskende, hvor I sidder i stuen og følger spændt med i søstrenes hekseliv vs. forsøget på at leve som almindelige kvinder i San Fransisco, er det bare at komme igang igen! Jeg kan huske at effekterne var vildt gode dengang og mega troværdige, men selvom fascinationskraften af dem ikke er så stor i dag, er det total nostalgisk at surfe igennem sæsonerne. 
Klovn – Alle afsnittene fra den tåkrummende pinlige serie om Franks liv ligger heldigvis på Netflix, og hvis du trænger til at glemme alle dine egne pinligheder og sætte dem i perspektiv, er Frank den helt rigtige at gøre det med! 
LOST – Hvis ikke du blev fanget af serien dengang den kørte i fjernsynet (ligesom mig) er der stadig håb! Jeg barrierede mig selv i 5 måneder med en veninde og vi så alle sæsonerne igennem dengang jeg gik på efterskole, og vi døde næsten begge af spænding og forventning på den sidste sæson, der på det tidspunkt ikke var udkommet endnu! MEN DET ER DEN NU, og alle sæsonerne finder du på Netflix - YES! Det evige trekantsdrama imellem Jack, Kate og Sawyer går lige i midt dramahjerte, og alle de ubesvarede spørgsmål går lige ind i min nysgerrige næse, som ikke kan holde sig fra andres sager og bare vil vide mere hele tiden!
How I Met Your Mother – Behøver jeg overhovedet at forklare noget her, følger hele verden ikke med i den her fantastiske serie (sådan on and off i hvert fald)?? En ny version af "Friends"  kan man vel godt kalde den - men det handler ikke kun om det skide sjove forhold imellem Lilly, Marshall, Barney, Robin og Ted som venner! Ted har nemlig rodet sig ud i en kæmpe lang fortælling til sine børn, omkring hvordan han mødte deres mor - og det har nu strukket sig over 8 sæsoner, hvoraf desværre kun 6 af sæsoner er på Netflix. Rollerne og skuespillet er så gennemført og underspillet, og jeg loller altid af alle de fede ting manuskriptforfatterne til showet har fundet på! SE DEN, hvis du ikke kender den for Gods sake!! LIGE NU. "It's gonna be legen, wait for it ...... dary!".
Gossip Girl – Sladder, drama, flotte mennesker og flot tøj = opskriften på en populær tøseserie! "Hello Upper East Siders!" starter Gossip Girl ofte sine blogindlæg med, hvorefter en opskrift på kaos følger!
H2O – ALLE HAR NOGLE GUILTY PLEASURES, OKAY!? Ligesom når man (ok, "jeg") ser Hannah Montana og lytter til (og synger med på sangene fra) 1D eller The Biebs .... jeg har måske bare lidt flere guilty pleasures end andre .... ja okay, det indrømmer jeg så. Men altså, never the less, så har mig og min søster engang opdaget de tre havfruer (ja, I shit you not) fra Australien mener jeg, som lever et dobbeltliv, fordi samfundet de bor i selvfølgelig ikke må få af vide at de er havfruer, og derfor er deres liv fyldt med en helt masse dejlig teenage drama! Jeg mener vi første gang så serien på Nickelodeon i 2004 måske, og hver gang vi ser den nu, ryger vi direkte tilbage til the sweet childhood og dage uden bekymringer - og vi havde slet ikke set sidste sæson af serien før nu - what's up with that!! SÅ, hvis du mangler lidt barnlig underholdning og egentlig bare vil være tøsepige for en dag, kan serien her både tilbyde dig havfruer, drenge og drama (alt sammen med australsk accent, jaaa)!!
Modern Family – Lol, loll, lolllll! Der er ingen snyd her - titlen siger det hele: en tv-serie der handler om det moderne familieliv i USA! I de tre familier vi bliver introduceret for er der et bøssepar der har adopteret en asian baby, et standard forældrepar med tre børn og en bedstefar med sin unge kone fra Columbia, og hendes søn! Det er for lol, se den nu bare!
Ultimate Survival – "Bear" Grylls (en af mine fødselsdagssoulmates - pst, 7. juni gutter) hopper ud af en flyver midt i USAs/Frankrigs/Syriens/whatevers største skov/ørken/vandstrøm/snelandskab, og kan nu kun bruge sine beklædningsgenstande og moder natur, til at overleve indtil han finder noget civilisation og kan vende tilbage til Wales, hvor han ellers bor noget så fredligt med sin familie til hverdag! Det er lidt synd han mest er kendt for at drikke sit eget tis egentlig, når han har gjort så mange vilde ting som f.eks. at bestige Mount Everest!

Film 
A House in Tuscon – Den her film er seriøst dejlig. Sød, rund, blød og smuk (lidt som et glas rødvin faktisk, hæ)! En middelaldrende kvinde bliver skilt fra sin mand og ender med at købe et hus i Italien, som hun sætter i stand med et hold polske arbejdere - alt imens hun prøver at finde sin nye italienske kærlighed. Filmen er fyldt med de smukkeste landskaber og små hyggelige hjørner af Italien, og der er absolut intet Hollywood glam over den, overhovedet - jeg ELSKER det!
Crazy, Stupid Love – Emma Stone, Ryan Gosling, Steve Carell og Julianne Moore burde i sig selv være grund nok til at se den her film!!! Godt skuespil, SINDSYG god storyline med sammenhæng og sjove replikker i næsten to timer - JA TAK!
Bare Bea – OKAY, jeg ved ikke hvorfor Danmark ikke kan finde ud af det mere, men Sverige har altså fattet det - at lave ungdomsfilm som ikke handler om drab, stoffer, selvmord og depressioner. Bea er en ung pige som er den sidste af hende og hendes veninder der stadig er jomfru, og det gider hun virkelig ikke være. Bea vil gerne være forfatter og skriver ned hvad hende og veninderne laver, for at en dag at kunne skrive en bog - hun prøver også at komme på forfatterskole i Canada! Der er så mange sjove replikker med i den her film, og de filmiske virkemidler er virkelig taget i brug på en fed måde! Og så lyder svensk også bare så rart, som om de synger hele tiden!
The Wedding Date – For det første så elsker jeg bare både Debra Messing og Dermot Mulroney (der spiller hovedrollerne Kat og Nick), og for det andet så er den her film spækket med det fedeste soundtrack, med bl.a.  Breathless (fra 2000-ish) af The Corrs som bare minder mig om min Hits for kids cd'er og en glad barndom! Kat skal til sin søsters bryllup og har ikke en date, så hun hyrer Nick til at være hendes dreamlover og ender selvfølgelig med at forelske sig i ham - dog ikke uden problemer! Og så er Debra Messing bare sødsødsød i sin rolle, som altid!
Vicky Christina Barcelona og The Nanny Diaries – Scarlett Johansson, mine damer og herre - need I say more? Alt hvad den kvinde har noget at gøre med, forelsker jeg mig i! Hun spiller altid sådan nogle sympatiske og relaterbare roller, og i Vicky Christina Barcelona er jeg igen blevet forelsket i de sydlige landskaber og det sydlige sprog og kulturen, som filmen viser rigtig meget af. I The Nanny Diaries ser man Scarlett i rollen som en forvirret universitetsstudent, som påtager sig et barnepigejob fordi hun ikke ved hvad hun vil med sit liv - "Who is Annie Braddock?".
Monster – Okay, den her film falder lidt ud af kategori i forhold til de andre jeg nævner, men den er bare så utrolig! Den normalt gudesmukke Charlize Theron påtager sig rollen som den amerikanske seriemorder Aileen der dræbte syv mænd i staten Florida i 1989/90, og som så senere blev henrettet i 2002 for det! Filmen er til tider meget voldsom, men Charlize spiller sin rolle så latterligt godt, at man virkelig skylder hende at se den! Måske med et tæppe og en god ven ved sin side ... 
P.S I Love You – Har du brug for en god tudetur, så er den her film sagen! Den indeholder den perfekte blanding af tud, kærlighed, tøsefilm, grin og en god historie - og så er super smækre Gerard Butler med, mmmh mums! De første 4 gange jeg så den græd jeg total ukontrolleret i hver fald 5 gange i løbet af filmen, men grinte dobbelt så mange gange og smilede 80% af tiden alligevel! Hallå, er dét en ordentlig film eller hvad!? Ja!
Get Over It – Kirsten Dunst spiller her en lillesøster der forelsker sig i storebroderens bedste ven, der egentlig stadig er håbløst forelsket i sin ekskæreste! Forfærdeligt drama, skulle man tro - men det er virkelig ikke sådan scenariet fremstilles! Det er en rigtig god og sjov ungdomskomedie, som udspiller sig på en Highschool, i forstaden af en by i USA. Den er virkelig sød!
She's The Man – Amanda Bynes var altså the shit engang, det er der ikke nogen der kan tage fra hende! Hun blev lidt den nye "Mary-Kate and Ashley" på et tidspunkt, og i den her film er hun bare for lol - ikke så meget mere som jeg synes hun var for 3 eller 4 år siden da jeg først så den, men når jeg ser hende lade som om hun er sin storebror, og kysser på Channing Tatum når hun så er sig selv, kommer 16-årige chickflick-glade Nanna altså op i mig igen! Wuhuuuu.
The Prince & Me – Den her film er egentlig ikke total fantastisk, men Julia Stiles er med i den og spiller en ung kvinde fra landet, som er startet på universitetet, hvor hun møder "Eddy"og forelsker sig i ham, indtil hun finder ud af at han faktisk er prins af Danmark! Hun spiller virkelig godt, as per usual, og filmen er ret sød i sig selv - det er god underholdning til en søndagsdovner i hvert fald!
J. Edgar – Leo, Leo, Leo - han gør det igen! I en spændende film om John Edgar Hoover, manden der bl.a. grundlagde FBI, spiller Leonardo DiCaprio en meget overbevisende rolle som J. Edgar, og man kommer tæt ind på ham i rollen, som en magtsyg men meget dygtig mand!
Richie Rich – Overvej lige at være verdens rigeste barn?!? Hallå, ville  godt have været Nanna Rich da jeg var yngre, og selvom jeg nok ikke helt er filmens målgruppe længere, synes jeg stadig den er møghyggelig! Og så spiller Macaulay Culkin bare mega godt!!
Krummerne – "Man er som man er, det kan ikke laves om. Man går rundt og ser ud som man gjorde da man kom ...", søde søde familien Kronborg! De var svaret på Familien Danmark i 90'erne - eller i hvert fald svaret på min familie! Filmen er SÅ sød og nede på jorden, og et gensyn med Krummerne er ikke noget du må gå glip af!

Klassikerne
A Knights Tale og 10 Things I Hate About You – Jeg græder stadig over tabet af Heath Ledger - det kan jeg umuligt være den eneste der gør!? Han er så sød i de her film, med sit smil og sine flotte krøller og sin stemme af SMØR <3 Åh. Der er ret meget kultstatus over begge film synes jeg, specielt efter han døde, og det fortjener de bestemt også at have opnået!
Picture Perfect – Jennifer Aniston spiller her "the last single girl" i blandt hende og hendes veninder,  og filmen udspiller sig i vidst i New York i 1997 mener jeg! Hvilket er lig med - no Hollywood glam!! Og det er bare det bedste! Jeg elsker "gamle" amerikanske romantiske komedier, for alle skuespillerne er ikke dullet så meget op, og tøjet de havde på dengang er bare så meget nede på jorden!! Jeg elsker det! Og Kevin Bacon er med, haha!*
Clueless – Kan du stave til kultfilm?? C-l-u-e-l-e-s-s!! Cher lever et liv i sus og dus, med sin rige familie, sit flotte tøj og sine gode veninder. Hun mangler dog en kæreste, og da hun prøver at score Christian som egentlig er bøsse, går hendes planer ikke som sædvanligt, og hendes "stedbror" Josh fylder lige pludselig meget i tankerne på den blonde babe!
Erin Brokovich, Pretty Woman og My Best Friends Wedding – Ét navn: Julia Roberts! Hun ér og forbliver fantastisk! Både i Erin Brokovich og i Pretty Woman har hun nogle meget stærke roller, som hun spiller virkelig fantastisk! I My Best Friends Wedding indser hun at hun er forelsket i sin bedste ven som skal giftes med en ung kvinde, og hun prøver derfor at splitte dem ad så hun kan få "sin mand"!
Catch Me If You Can – Jeg forstår seriøst ikke hvordan søde Leo kan have været nomineret til 9 Golden Globes, og kun vundet en!? Som i alle de andre film han spiller med i, leverer han også i denne en fuldstændig fantastisk optræden og indlevelse i sin rolle, som den unge dreng der svindler checks for mere end 2,5 millioner dollars! Filmen er desuden baseret på den virkelige historie om Frank Abignale Junior!
Bring It On – Kirsten Dunst spiller her hovedrollen som cheerleaderen Torrance, der lever og ånder for sin sport! Hun er blevet valgt som captain for hendes hold, men går et stort problem i møde da holdets koreografi til den nationale konkurrence er stjålet! Den her film er også total kult-materiale på chickflick listen over fredagsfilm, og det er der en grund til --> den er møgsjov og fyldt med spøjs musik og teenagedrama!

Jeg har måske glemt en ting eller to - men her har I lidt I kan kigge på hvis I heller ikke kan finde ud af at smøre kroppen ind i solcreme her over sommeren! Jeg er snart 20 år gammel og har åbenbart ikke lært det endnu ...

Kys fra
Nanna

Ps. apropos Kevin Bacon, tjek lige den her side: Oracle of Bacon, hvor man skal skrive et skuespillernavn ind, og se hvor få led der binder skuespilleren og Kevin Bacon sammen! Det er virkelig sjovt!

mandag den 25. marts 2013

Så blev det ogzå lige påske - ægge-regn du ved

Hey cuties, så knækkede æggeskalen for alvor. Har gravet mig dybt ned i en tilstand af æg.

(Marius siger hej)

torsdag den 21. marts 2013

"forår"


I tilfælde af at nogle af Jer skulle være i tvivl, så èr det altså marts måned vi er midt i! Sneen ligger dog alligevel som en tyk dynge over det danske land, og termometeret er konsekvent frosset fast på -2 grader. Jeg har siddet indespærret i en gymnastikhal i 4 dage med terminsprøver siden i mandags, og jeg kan godt sige Jer at min hjerne er godt kogt nu - det var derfor jeg lige skulle ud i sneen og nyde lidt luft! Min hjerne er ikke kogt fordi vi havde det varmt i hallen (desværre, der var møgkoldt!!) - men fordi jeg simpelthen ikke kan tænke så effektivt 4 dage i træk ... It's sad but true! Mandag med dansk var helt fint, men så kom tirsdag med 6 timers samfundsfag i stræk - det var fandme en killer! Onsdag var det tid til engelsk som også var helt ok, og så var der spansk i dag = største LOL i verden! Hvis jeg består den prøve, så er det fordi jeg har en engel siddende på mine skuldre ... så slemt var det!* Jeg har dog alligevel et smil på læberne fordi jeg nu har påskeferie helt til på næste mandag, og allerede i morgen tager jeg ud på Tiselholt med nogle dejlige venner :-) Der er blevet lagt påsketema for dagene derude, så det er vidst noget med æggejagt i landskabet og en masse chokolade og snaps (forhåbentlig ikke i samme mix! Åh whatever, kan ikke smage forskel på en skid efter sådan en gang snaps alligevel). 

Skal I noget fedt i påsken? Jeg skal til Odense på lørdag og afvikle et event hvor Go Go Berlin (spiller på SPOT, Samsø og Jelling Festival 2013) og Mother Lewinsky (spiller på Roskilde 2013) kommer og fyrer nogle fede toner af, og ind i mellem de to bands spiller, bliver der så afholdt en dancebattle med Odenses fedeste streetdancere - jeg glæder mig så meget, jeg tror det bliver en super nice aften og nat! Hvis der er nogle af Jer der vil kigge forbi så er det i DOK5000 lokalerne på Odense havn fra kl.19! Facebookeventen kan ses her.

Alle fire dage til prøverne har Justins nye album strømmet ud af mit headset og lige ind i mit hjerte! Ikke fordi han har været væk, som sådan, men den mand er vendt tilbage med stil, for satan hvor har han klasse!! Specielt nummeret Pusher Love Girl har jeg forelsket mig helt i, og singlen Suit and Tie er da også blevet sat på repeat en gang eller ti ;-) Det første jeg gør i morgen, er at gå ned i Fona og købe The 20/20 Experience så jeg kan drøne 130 på motorvejen og tro jeg ejer hele verden imens jeg synger med på de søde toner fra søde JT! Som alle andre mennesker uden en sjæl snupper jeg egentlig normalt bare det meste musik hvor jeg nu kan, uden at skulle betale for det selvfølgelig, men det her album vil jeg faktisk gerne betale for ... Ikke fordi min pung er for lille til alle mine penge (lollll, never gonna happen), men fordi jeg synes han har lavet et virkelig gennemført album og jeg gerne vil have god samvittighed når jeg lytter til det! Tror jeg .... Giv mig lige 2 minutter imens jeg pudser min glorie.

Kys fra
Nanna

* Jeg mener det seriøst. Jeg siger det ikke bare for at kunne sige "ej, fik jeg 7? Jeg troede bare det gik så dårligt" om 2 uger når karakteren bliver offenliggjort ..... Hvis jeg ikke dumper, så fejrer vi det på bloggen - jeg gir' en omgang!!

lørdag den 16. marts 2013

Ombygning

Jeg er igang med at finde ud af hvordan bloggi her skal se ud, og det kræver altså lidt tid, tålmodighed og kreativitet! Disse er noget jeg var indehaver af for 2 timer siden, men nu bliver jeg nødt til at fortsætte mit liv (og tage et bad!!), og må derfor efterlade bloggi som det ser ud nu ...
Bare rolig - dette er ikke det endelige resultat! håber jeg ...

Kys fra
Nanna

P.S Hvis I har en smækker idé til et godt layout herinde, er kommentarboksen meget gæstfri og tager gerne imod forslag!

tirsdag den 12. marts 2013

Forårs fornemmelser




Kys fra
Nanna

Upside down

                                                                                    1                                                                                                                      2

I går havde jeg taget min bluse omvendt på. Om mandagen vil jeg studere i København, om onsdagen vil jeg studere i Århus og om fredagen vil jeg bare studere i Odense. Jeg hører hele tiden LOVE af Nat King Cole og jeg smiler og griner mange gange hver dag.

Jeg er så distræt for tiden. Kan man være distræt på en positiv måde? For jeg er ikke ked af det eller trist. Det virker mærkeligt. Vi holdt min mormors begravelse i Sørup Kirke for en uge siden i dag, da solen skinnede allerhøjst og smukkest på himlen og vinden stillede sislede i kirkegårdens træer. Jeg græd meget mere end jeg havde regnet med jeg ville, og da mig og min søster var med til at bære kisten ud græd jeg så hysterisk meget at jeg næsten ikke kunne se mine egne fødder. Min søster græd ligesådan. Jeg sidder dog nu en uge efter og er både lettet og tilfreds med hele situationen. Ikke fordi min mormor er død selvfølgelig, men fordi hun endelig har fået fred. Og fordi der dukkede mange flere op til begravelsen og gravøllet end min mor havde regnet med. Jeg burde nok egentlig være rigtig sentimental og trist de her dage, men solen skinner og jeg bliver snart student, så jeg går faktisk generelt rundt med et smil på mine læber. De sidste 3 år af mit liv peger endelig en retning hvor jeg kan se lyset, og det giver mig lyst til at stå op om morgenen og aflevere mine opgaver. Jeg har faktisk lige fået 12 for et engelsk essay. I 1.G troede jeg slet ikke at jeg kunne få 12 i noget som helst herude.

Jeg har været til åbent hus i København og er blevet bekræftet i at det nok er der jeg skal studere til næste år. Jeg er vildt lettet over at have fundet et studie jeg endelig finder mig tilfreds med, men hvorfor fanden skal det ligge i København? Det har aldrig været mine planer at skulle derover - jeg har altid været en Odense/Århus pige. Der er altså langt til København fra Svendborg! Langt til mor og far, langt til at låne bilen, langt til lortesød-søster og langt til vaskemaskinen og vaskemor. Og hvad så når mine venner tager til Århus og studerer? Der er altså 300 km fra Købi til Århus!?? Øv, det er altså møglangt. Og dyrt, DSB ... Jeg har det lige nu som om jeg ser tingene meget mere klart end jeg tidligere har kunne, men jeg er på samme tidspunkt rigtig bekymret for mit liv og min hverdag når gymnasietiden er ovre. Lige siden 0. klasse har jeg haft en hverdag der bestod af skole og lektier, men når 3.G er slut er jeg "fri", og kan egentlig selv tilrettelægge min uge som jeg har løst - til en vis grænse selvfølgelig. Jeg har valgt at tage et sabbat år, hvor jeg drømmer om at komme ud og rejse rundt et par måneder med min gode veninde i Thailand, Cambodia og landene deromkring. Jeg ved slet ikke om det kan lade sig gøre sådan rent økonomisk, men drømme det kan man jo heldigvis altid! 

Hvad sidder I derude og tænker omkring Jeres fremtid? Er I total overskudsagtige og har styr på hvad I vil, eller virker det hele bare super uoverskueligt og skræmmende, og vil I hellere bare sove i 4 måneder og drikke drinks med tøserne?

Jeg kan ikke se mig ud af det her shit ...
Over and out.

Kys fra
Nanna

mandag den 25. februar 2013

Romanens sidste sider


Et lys brænder ud 
En tid er forbi 
Kommer aldrig mere igen

Min mormor trækker ikke længere vejret. Hun er død.
Niagra Falls er på vej ned af begge mine kinder, min næse er fyldt med snot og min vejrtrækning er helt ude af kontrol. Hvis der var en stop-lige-en-gang-og-slap-af-nanna knap, måtte den gerne komme frem af mørket nu. Jeg har placeret mig i min seng under begge dyner, og jeg har tændt stearinlysene i min vindueskarm så flammerne står og flakker i takt med vinden uden for. Det er en helt almindelig mandag i dag, men jeg er så ked af det. Jeg græder fordi jeg aldrig vil kunne trykke hendes hånd igen og fordi hun aldrig vil kunne kigge mig i øjnene mere. Jeg græder fordi jeg er bange for at glemme. Glemme duften af hendes ny vaskede sengetøj, lyden af hendes stemme, fornemmelsen af hjemlig hygge i hendes møbler, og smitten af hendes klukkende grin. Jeg beroliger dog mig selv med at vide den her dag har haft det bedste i sinde - at give hende ro. Og hun er en gammel dame som har haft et langt og indholdsrigt liv, fyldt med venner og familie som elskede hende lige til det sidste. Jeg har været velsignet med en smuk, klog og vidunderlig kvinde som min mormor og det er jeg min skæbne dybt taknemlig for. 

Min far sagde at min mor havde taget et lys med over til min mormor, som min mor nu kunne tænde og stille i vindueskarmens stille brise, så min mormors sjæl frit kunne svæve ud og gøre hvad den ville. Det var derfor jeg kom til at tænke på sangen fra Saybia hvor Søren Huus synger; et lys brænder ud. Den blev spillet i radioen for en dag eller to siden og er vel egentlig meget symbolsk aftenens soundtrack i dag. Jeg har altid synes at den var så smuk, men først nu har jeg nok egentlig forstået hvad den betyder. Men nu tuder jeg færdig og tørrer tårerne væk imens jeg mindes min mormor for alle de gode ting hun var og kunne. Normalt er jeg virkelig ikke en religiøs person, men lige i dette tilfælde finder jeg virkelig ro i at håbe på at hun bliver forenet med sin afdøde mand samt hendes to små sønner, som sidder langs højbordet oppe på den mørke nattehimmel og venter på hende med åbne arme. Jeg håber så inderligt at hun fik alt det hun ville ud af livet og at hun kunne mærke vi var hos hende lige til den sidste vejrtrækning.

Hvil i fred momse.

Kys fra

fredag den 8. februar 2013

A new low


Jeg er blevet telefonsælger. For fanden nans, hvor er din morale?
Jeg sælger en avis på prøvetid i 4 uger for 99kr uden et bindende abonnement, så det er ikke fordi jeg ringer og stikker en "kogebog og 4 knivsæt til 399" ned i halsen på kunderne ... men det er bare stadig et skodjob, for fanden hvor er det et skodjob. Mine kollegaer er dog rigtig søde og vi kan drikke lige så meget kaffe som vi har lyst til, så det er da altid noget. Jeg er faktisk også virkelig overrasket over hvor fucking-mobsede-soccermoms-og-skrid-ud-af-mit-øre agtige folk ikke er selvom jeg ringer og vil sælge dem en avis midt på aftenen - 7 ud af 10 er faktisk rigtig flinke og åbne at snakke med. Jeg har ikke været telefonsælger særlig længe, men jeg har alligevel allerede formået at opleve en masse akavede samtaler. For eksempel er billede nr. 2 noget af en liste over nogle af de fucked navne jeg har ringet op, og på et tidspunkt fik jeg så fat i en kvinde hvor der på skærmen stod "Gerd Jørgensen", så jeg spurgte om hendes mand var inden for rækkevide, men det var altså hende der hed Gerd ...... hmmm, akavet liv nans - hvordan redder man lige den? Lad mig bare sige at hun ikke købte en avis.

Jeg er i enorm pengemangel lige pt. og det er derfor jeg har solgt min sjæl til djævlen og fået et headset og et login til computeren i bytte. Jeg tror ikke jeg holder til jobbet særlig længe, men timelønnen er altså god i forhold til hvor lidt vi rent faktisk laver (drikker kaffe, vipper på stolen, tegner krusseduller og sælger en avis her og der). Når jeg vågner om morgenen de dage jeg skal på arbejde, vågner jeg seriøst op med en krop der er fuldstændig fyldt med nervøs energi og en mave der bare kunne eksplodere fordi jeg har det så dårligt med situationen. Jeg kan ikke stå inde for mit arbejde og jeg har aldrig vidst at den faktor betød så meget for mig før nu. Jeg synes dog egentlig det er rart at vide at mit moralske kompas ikke er gået helt i stykker endnu.

Som tidligere nævnt er blogging vidst blevet en del af min personlighed og jeg kan simpelthen ikke bare stoppe sådan, kold tyrker agtigt ... No matter hvad jeg ellers selv lige regnede med jeg skulle. Jeg vil dog virkelig gerne gøre noget for at tænke lidt mere over hvad jeg skriver og hvordan jeg formulere mig, for hvem gider egentlig kigge på et sjovt billede jeg fandt på 9gag og lige smed på bloggen?? Nok ikke andre end mig. Jeg tænker at det her nok stadig kommer til at fungere lidt som en online dagbog/se mig, hør mig/jeg har en mening om alt blog, og om det så er 1 eller 200 der læser med, det er jeg egentlig virkelig ligeglad med. Læsertal på blogs har aldrig rigtig betydet det store for mig, så hvis du brænder inde med en blog du mener jeg skal kigge forbi (stor som lille) må du meget gerne smide et link i kommentarboksen :-) Jeg elsker grafisk flotte ting og folk der ikke tager sig selv alt for højtideligt ... så ved I det! 

Kys fra
Nanna

onsdag den 6. februar 2013

-3, 00, 02, 4, 7, 10 eller 12 - hvilket tal er du?

Gymnasiet og jeg har siden første skoledag haft et anspændt forhold. Jeg kom lige fra efterskolen hvor jeg havde haft det bedste år i mit liv, og jeg før det havde haft det super godt i folkeskolen. Den eneste person jeg kendte i min kommende gymnasieklasse, var en dreng der var blevet mobbet ud af min klasse, da vi gik i sjette, mener jeg. Fedt grundlag for at starte et nyt sted nans ... Der var mange i min klasse der allerede kendte hinanden, enten fra efterskole eller fra folkeskolen og sport. Jeg synes det var møgirriterende at skulle bruge så meget energi på at lære nogle nye mennesker at kende, når jeg lige have brugt et helt år og en masse kræfter på at lære 110 mennesker at kende ude på efterskolen, og forelsket* mig i 50 af dem!

I folkeskolen fik jeg generelt virkelig gode karakterer, og jeg har aldrig rigtig skulle arbejde for at kunne følge med i timerne. Det ændrede sig dog drastisk efter et år på efterskole (hvor jeg intet skolearbejde lavede), og 1.g ramte mig derfor like a train. Som tiden i gymnasiet skred frem, indså jeg lige så stille og roligt og at jeg nok ikke skulle regne med et 12-tal for noget som helst, anytime soon ... Jeg var en 4'er/7'er-pige, og sådan var det bare. Det var møgfuckingsurt!!! Mine prioriteter har aldrig ligget i den rækkefølge at skolen lå som en førsteprioritet, bl.a. fordi jeg altid har haft så nemt ved det, og jeg havde derfor også svært ved at gøre noget ved mine karaterer, når det hele ikke bare faldt i hak, som det ellers altid havde gjort. Jo jo, der røg da et 10-tal ned i posen her og der, men i fag som spansk, kemi og matematik røg der godt nok også nogle 00'er med. 

Noget af det mest ydmygende jeg nogensinde har prøvet, var i 1.g hvor vi efter 2 måneders tid fik en matematikprøve tilbage og mit resultat fra prøven var 00. Aldrig i mit liv, havde jeg før det øjeblik fået 00 eller 02 i noget som helst. På efterskolen var jeg på det højeste matematikhold og i folkeskolen havde jeg fået 10/10 til min eksamen. En pige fra min klasse fik også 00 i prøven, og hun stormede grædende ud af klassen fordi hun var så ydmyget og ked af det. Det var efter den prøve jeg begik den største fejl i min tid på gymnasiet; Jeg blev ligeglad. Jeg tænkte nå men så fuck da det!! og gad ikke engang kæmpe for det. Når jeg ikke kan finde ud af noget lige med det samme, bruger jeg forsvarsmekanismen fuck det hele og bliver ligeglad, hvilket bare er så ufattelig dumt, for det er i præcis de situationer jeg har brug for at kæmpe aller mest.

I 2.g var jeg lige med i starten af skoleåret, men da vintermånederne nærmede sig, kom en depression også tættere og tættere ind på livet af mig, og gjorde skoledagene ekstra sure. Jeg kom dog alligevel ud på den anden side da foråret brød frem, og nu sidder jeg i 3.g og har kun 29 skoledage tilbage! Efter sommerferien sidste år var det som om jeg lige pludselig kunne se lyset forenden af tunnellen - mine karakterer og mit overskud skød i vejret, og da 2. standpunktskarakterer kom på lectio, var jeg steget en karakter i alt undtagen to fag ... jeg var endda steget to karakterer i nogle fag. Wow, hvem skulle have troet? Seriøst. Jeg troede ikke jeg kunne få 12 i noget som helst ude på gymmi. Det lyder så ynkeligt, men det er rigtigt. Jeg ville ønske jeg havde fået den her attitude mod skolearbejde og moral i 2.g, og at mine studentereksamener ikke kun lå 2 måneder væk. Det er så nemt at være bagklog, og egentlig ligger det mig lige til højrebenet - men jeg vil hellere bare bruge min energi på noget positivt, så det vil jeg gøre.

Jeg glæder mig så sindssygt meget til at stå på den anden side af den største mållinje i mit liv so far, med en studenterhue på hovedet og et kæmpe smil på læberne. Jeg vil ikke lade karakteren i min hue tynge mig eller stige mig til hovedet, for det er bare et tal og jeg ved godt selv at jeg er god nok.

Urgh, så blev det vidst også lige cheesy nok her til sidst. Hvad skal jeg slutte af på i stedet for? Hmm ... PIK!

Kys fra
Nanna

*Ikke som i head over heels, jeg kan ikke leve uden dig, men som i jeg har fået en ven for livet, fuck hvor er du fantastisk!!

13/1 2016 note: Jeg fik 12 i min afsluttende mundtlige eksamen, og det er den karakter jeg er aller gladest for (og mest stolt af) igennem hele min gymnasie tid. Det var i samfundsfag og min højeste mundtlige karakter i faget var ellers et syv tal.

torsdag den 17. januar 2013

Det var så det ...


Jeg oprettede min blog i 2008 da jeg var 15 år gammel og gik i 9. klasse. I dag siger kalenderen 2013, jeg sidder næsten med en studenterhue på hovedet og jeg har oplevet 19 vidunderlige somre. Mange ting har forandret sig siden dengang, heldigvis. Mange ting er dog også forblevet som før. Min lyst til at skrive er bestemt ikke forsvundet, det er tiden til det dog. Jeg har aldrig været bange for at træde nogle over tæerne, for det jeg skriver på min blog er ting jeg 100% kan stå inde for. Det er mine egne tanker og mine egne meninger om vores samfund og den verden vi lever i. Jeg har dog fundet ud af at man nemt kan komme til at fornærme nogen, når man bruger et så offentligt sted som internettet til at få afløb for sine tanker. Også selvom det ikke engang er meningen at man "skal have nogen ned med nakken". Jeg tager det dog med et gran salt, og en mavefornemmelse der endnu er god. 

Da jeg startede bloggen i slutningen af 2008 var der et år til jeg skulle på efterskole, og jeg havde derfor ikke rigtig oplevet andre mennesker end dem der befinder sig her i Svendborg. Jeg var alene på sprogrejse i 2 uger i sommerferien af 2008, men det var egentlig også det eneste jeg kendte til folk uden for Svendborgs ligusterhække og Fakta'er. Mit netværk er kæmpe stort i dag, jeg kender så mange forskellige mennesker og jeg er så taknemlig for det. Jeg har gang i rigtig mange ting i mit liv og jeg har ikke "brug" for en blog i samme omfang som jeg havde i 2008. Jeg har hele mit liv haft rigtig svært ved at sige farvel og skille mig af med ting, og samme mønster tegner sig igen for bloggen. Jeg har i et års tid nu godt vidst at det var på tide at slutte den, men så tager den ene dag den anden og pludselig har jeg smidt 200 indlæg mere op.

De sidste par måneder har jeg af flere omgange tømt mit værelse for gammelt lort, grimt tøj (jeg alligevel aldrig bruger) og ting i kasser som jeg virkelig troede jeg allerede havde ofret til skraldepladsen. Jeg har brugt tid på mig selv og tænkt virkelig meget over hvad det er jeg vil med mig og hvad jeg vil med mit liv. Jeg kan godt mærke at trangen til at komme væk hjemmefra og ud i mit eget bliver større og større, samtidig med at verden stadig virker mere og mere skræmmende - det virker mærkeligt. Jeg er blevet mere fokuseret i skolen og med mine afleveringer, og det afspejler sig heldigvis også på mine karakterer. Der er sket meget de sidste 6 måneder af mit liv, og det er også derfor jeg sidder med den her beslutning nu.

Jeg har valgt at flytte min gamle blog til et andet og privat domæne af flere grunde. 
For det første har jeg ikke samme behov for at "blive hørt" som jeg havde for et par år siden. Det er virkelig terapeutisk for mig at kunne skrive mine tanker ned og få dem ud af hovedet på den måde. Jeg har brug for at håndtere dem selv, før jeg snakker med andre folk om det. Sådan fungerer jeg bedst. Det er også derfor jeg ikke sletter bloggen helt. Jeg vil stadig gerne kunne kigge tilbage på mine fejl og på mine succes'er igennem de sidste ... hvad, 5 år af mit liv? wow. 
For det andet følte jeg lige pludselig at mit privatliv blev taget fra mig. Jeg kunne se det ene efter det andet billede af mit ansigt på Google når man søgte på mit navn. Jeg har altid vidst at billederne selvfølgelig kunne ses af alle, men lige pludselig gik det mig bare rigtig meget på, at de alle sammen lå så let tilgængelige på nettet. Jeg har smidt godt og vel 700 indlæg ud i cyberspace, og jeg er glad for dem alle (nogle mere end andre) fordi de har hjulpet mig videre fra folkeskolen til efterskolen for så (meget symbolsk, lol) at ende i nærheden af en studenterhue.
For det tredje havde min blog forandret sig rigtig meget over de sidste halvandet/to år. En gang i mellem synes jeg at jeg fik udgivet nogle gode ting som jeg var stolt af, men for det meste var det bare indlæg om min hverdag på gymmi, mine weekender og billeder af mig og mine venner. Det var jo egentlig også det jeg oprettede bloggen for at bruge den til i starten - at blogge om min hverdag - men jeg regnede bare slet ikke med at der blev klikket ind på min blog 1500 gange hver måned, og at jeg skulle dele mine tanker med så mange mennesker. Sure, det er ikke 15000 som nogle modeblogs skal håndtere, men når man bare plejer at være sig selv er det altså pludselig mange andre at dele sine tanker med.

Jeg vil dog gerne takke Jer der har fulgt med i udviklingen, det er utroligt så fucking søde og nice I alle er. Det mener jeg seriøst. I lægger altid total sjove kommentarer på mine indlæg og jeg har virkelig værdsat hver og én! Også dem til de lidt tungere indlæg. Kommentarerne til et smule (lol, læs: meget) vinterdepressionspræget indlæg fra sidste år varmer stadig om hjertet :-) Der er blevet smidt 1259 kommentarer efter mine godt og vel 700 indlæg igennem årerne -  det er altså for vildt, taget i betragtning af at jeg jo egentlig ikke rigtig siger noget af betydning (som sådan).

Jeg ved ikke helt hvad jeg vil nu. Måske uploader jeg nogle ting her, måske gør jeg ikke. Jeg kan sikkert ikke holde min mund lukket og droppe bloggeriet helt. Hvor meget jeg end nægter det, så er det vidst blevet en del af min personlighed nu. Forhelved man. Bloggere er ellers altid så klamme og selvhøjtidelige.

Stormvejr i sindet lukker mandag den 28. januar 2013.

Tak for alt!

Kys fra
Nanna

EDIT: Pisse søde og dejlige kommentarer I har lagt piger!!! for satan man ....