mandag den 25. marts 2013

Så blev det ogzå lige påske - ægge-regn du ved

Hey cuties, så knækkede æggeskalen for alvor. Har gravet mig dybt ned i en tilstand af æg.

(Marius siger hej)

torsdag den 21. marts 2013

"forår"


I tilfælde af at nogle af Jer skulle være i tvivl, så èr det altså marts måned vi er midt i! Sneen ligger dog alligevel som en tyk dynge over det danske land, og termometeret er konsekvent frosset fast på -2 grader. Jeg har siddet indespærret i en gymnastikhal i 4 dage med terminsprøver siden i mandags, og jeg kan godt sige Jer at min hjerne er godt kogt nu - det var derfor jeg lige skulle ud i sneen og nyde lidt luft! Min hjerne er ikke kogt fordi vi havde det varmt i hallen (desværre, der var møgkoldt!!) - men fordi jeg simpelthen ikke kan tænke så effektivt 4 dage i træk ... It's sad but true! Mandag med dansk var helt fint, men så kom tirsdag med 6 timers samfundsfag i stræk - det var fandme en killer! Onsdag var det tid til engelsk som også var helt ok, og så var der spansk i dag = største LOL i verden! Hvis jeg består den prøve, så er det fordi jeg har en engel siddende på mine skuldre ... så slemt var det!* Jeg har dog alligevel et smil på læberne fordi jeg nu har påskeferie helt til på næste mandag, og allerede i morgen tager jeg ud på Tiselholt med nogle dejlige venner :-) Der er blevet lagt påsketema for dagene derude, så det er vidst noget med æggejagt i landskabet og en masse chokolade og snaps (forhåbentlig ikke i samme mix! Åh whatever, kan ikke smage forskel på en skid efter sådan en gang snaps alligevel). 

Skal I noget fedt i påsken? Jeg skal til Odense på lørdag og afvikle et event hvor Go Go Berlin (spiller på SPOT, Samsø og Jelling Festival 2013) og Mother Lewinsky (spiller på Roskilde 2013) kommer og fyrer nogle fede toner af, og ind i mellem de to bands spiller, bliver der så afholdt en dancebattle med Odenses fedeste streetdancere - jeg glæder mig så meget, jeg tror det bliver en super nice aften og nat! Hvis der er nogle af Jer der vil kigge forbi så er det i DOK5000 lokalerne på Odense havn fra kl.19! Facebookeventen kan ses her.

Alle fire dage til prøverne har Justins nye album strømmet ud af mit headset og lige ind i mit hjerte! Ikke fordi han har været væk, som sådan, men den mand er vendt tilbage med stil, for satan hvor har han klasse!! Specielt nummeret Pusher Love Girl har jeg forelsket mig helt i, og singlen Suit and Tie er da også blevet sat på repeat en gang eller ti ;-) Det første jeg gør i morgen, er at gå ned i Fona og købe The 20/20 Experience så jeg kan drøne 130 på motorvejen og tro jeg ejer hele verden imens jeg synger med på de søde toner fra søde JT! Som alle andre mennesker uden en sjæl snupper jeg egentlig normalt bare det meste musik hvor jeg nu kan, uden at skulle betale for det selvfølgelig, men det her album vil jeg faktisk gerne betale for ... Ikke fordi min pung er for lille til alle mine penge (lollll, never gonna happen), men fordi jeg synes han har lavet et virkelig gennemført album og jeg gerne vil have god samvittighed når jeg lytter til det! Tror jeg .... Giv mig lige 2 minutter imens jeg pudser min glorie.

Kys fra
Nanna

* Jeg mener det seriøst. Jeg siger det ikke bare for at kunne sige "ej, fik jeg 7? Jeg troede bare det gik så dårligt" om 2 uger når karakteren bliver offenliggjort ..... Hvis jeg ikke dumper, så fejrer vi det på bloggen - jeg gir' en omgang!!

lørdag den 16. marts 2013

Ombygning

Jeg er igang med at finde ud af hvordan bloggi her skal se ud, og det kræver altså lidt tid, tålmodighed og kreativitet! Disse er noget jeg var indehaver af for 2 timer siden, men nu bliver jeg nødt til at fortsætte mit liv (og tage et bad!!), og må derfor efterlade bloggi som det ser ud nu ...
Bare rolig - dette er ikke det endelige resultat! håber jeg ...

Kys fra
Nanna

P.S Hvis I har en smækker idé til et godt layout herinde, er kommentarboksen meget gæstfri og tager gerne imod forslag!

tirsdag den 12. marts 2013

Forårs fornemmelser




Kys fra
Nanna

Upside down

                                                                                    1                                                                                                                      2

I går havde jeg taget min bluse omvendt på. Om mandagen vil jeg studere i København, om onsdagen vil jeg studere i Århus og om fredagen vil jeg bare studere i Odense. Jeg hører hele tiden LOVE af Nat King Cole og jeg smiler og griner mange gange hver dag.

Jeg er så distræt for tiden. Kan man være distræt på en positiv måde? For jeg er ikke ked af det eller trist. Det virker mærkeligt. Vi holdt min mormors begravelse i Sørup Kirke for en uge siden i dag, da solen skinnede allerhøjst og smukkest på himlen og vinden stillede sislede i kirkegårdens træer. Jeg græd meget mere end jeg havde regnet med jeg ville, og da mig og min søster var med til at bære kisten ud græd jeg så hysterisk meget at jeg næsten ikke kunne se mine egne fødder. Min søster græd ligesådan. Jeg sidder dog nu en uge efter og er både lettet og tilfreds med hele situationen. Ikke fordi min mormor er død selvfølgelig, men fordi hun endelig har fået fred. Og fordi der dukkede mange flere op til begravelsen og gravøllet end min mor havde regnet med. Jeg burde nok egentlig være rigtig sentimental og trist de her dage, men solen skinner og jeg bliver snart student, så jeg går faktisk generelt rundt med et smil på mine læber. De sidste 3 år af mit liv peger endelig en retning hvor jeg kan se lyset, og det giver mig lyst til at stå op om morgenen og aflevere mine opgaver. Jeg har faktisk lige fået 12 for et engelsk essay. I 1.G troede jeg slet ikke at jeg kunne få 12 i noget som helst herude.

Jeg har været til åbent hus i København og er blevet bekræftet i at det nok er der jeg skal studere til næste år. Jeg er vildt lettet over at have fundet et studie jeg endelig finder mig tilfreds med, men hvorfor fanden skal det ligge i København? Det har aldrig været mine planer at skulle derover - jeg har altid været en Odense/Århus pige. Der er altså langt til København fra Svendborg! Langt til mor og far, langt til at låne bilen, langt til lortesød-søster og langt til vaskemaskinen og vaskemor. Og hvad så når mine venner tager til Århus og studerer? Der er altså 300 km fra Købi til Århus!?? Øv, det er altså møglangt. Og dyrt, DSB ... Jeg har det lige nu som om jeg ser tingene meget mere klart end jeg tidligere har kunne, men jeg er på samme tidspunkt rigtig bekymret for mit liv og min hverdag når gymnasietiden er ovre. Lige siden 0. klasse har jeg haft en hverdag der bestod af skole og lektier, men når 3.G er slut er jeg "fri", og kan egentlig selv tilrettelægge min uge som jeg har løst - til en vis grænse selvfølgelig. Jeg har valgt at tage et sabbat år, hvor jeg drømmer om at komme ud og rejse rundt et par måneder med min gode veninde i Thailand, Cambodia og landene deromkring. Jeg ved slet ikke om det kan lade sig gøre sådan rent økonomisk, men drømme det kan man jo heldigvis altid! 

Hvad sidder I derude og tænker omkring Jeres fremtid? Er I total overskudsagtige og har styr på hvad I vil, eller virker det hele bare super uoverskueligt og skræmmende, og vil I hellere bare sove i 4 måneder og drikke drinks med tøserne?

Jeg kan ikke se mig ud af det her shit ...
Over and out.

Kys fra
Nanna