torsdag den 21. marts 2013

"forår"


I tilfælde af at nogle af Jer skulle være i tvivl, så èr det altså marts måned vi er midt i! Sneen ligger dog alligevel som en tyk dynge over det danske land, og termometeret er konsekvent frosset fast på -2 grader. Jeg har siddet indespærret i en gymnastikhal i 4 dage med terminsprøver siden i mandags, og jeg kan godt sige Jer at min hjerne er godt kogt nu - det var derfor jeg lige skulle ud i sneen og nyde lidt luft! Min hjerne er ikke kogt fordi vi havde det varmt i hallen (desværre, der var møgkoldt!!) - men fordi jeg simpelthen ikke kan tænke så effektivt 4 dage i træk ... It's sad but true! Mandag med dansk var helt fint, men så kom tirsdag med 6 timers samfundsfag i stræk - det var fandme en killer! Onsdag var det tid til engelsk som også var helt ok, og så var der spansk i dag = største LOL i verden! Hvis jeg består den prøve, så er det fordi jeg har en engel siddende på mine skuldre ... så slemt var det!* Jeg har dog alligevel et smil på læberne fordi jeg nu har påskeferie helt til på næste mandag, og allerede i morgen tager jeg ud på Tiselholt med nogle dejlige venner :-) Der er blevet lagt påsketema for dagene derude, så det er vidst noget med æggejagt i landskabet og en masse chokolade og snaps (forhåbentlig ikke i samme mix! Åh whatever, kan ikke smage forskel på en skid efter sådan en gang snaps alligevel). 

Skal I noget fedt i påsken? Jeg skal til Odense på lørdag og afvikle et event hvor Go Go Berlin (spiller på SPOT, Samsø og Jelling Festival 2013) og Mother Lewinsky (spiller på Roskilde 2013) kommer og fyrer nogle fede toner af, og ind i mellem de to bands spiller, bliver der så afholdt en dancebattle med Odenses fedeste streetdancere - jeg glæder mig så meget, jeg tror det bliver en super nice aften og nat! Hvis der er nogle af Jer der vil kigge forbi så er det i DOK5000 lokalerne på Odense havn fra kl.19! Facebookeventen kan ses her.

Alle fire dage til prøverne har Justins nye album strømmet ud af mit headset og lige ind i mit hjerte! Ikke fordi han har været væk, som sådan, men den mand er vendt tilbage med stil, for satan hvor har han klasse!! Specielt nummeret Pusher Love Girl har jeg forelsket mig helt i, og singlen Suit and Tie er da også blevet sat på repeat en gang eller ti ;-) Det første jeg gør i morgen, er at gå ned i Fona og købe The 20/20 Experience så jeg kan drøne 130 på motorvejen og tro jeg ejer hele verden imens jeg synger med på de søde toner fra søde JT! Som alle andre mennesker uden en sjæl snupper jeg egentlig normalt bare det meste musik hvor jeg nu kan, uden at skulle betale for det selvfølgelig, men det her album vil jeg faktisk gerne betale for ... Ikke fordi min pung er for lille til alle mine penge (lollll, never gonna happen), men fordi jeg synes han har lavet et virkelig gennemført album og jeg gerne vil have god samvittighed når jeg lytter til det! Tror jeg .... Giv mig lige 2 minutter imens jeg pudser min glorie.

Kys fra
Nanna

* Jeg mener det seriøst. Jeg siger det ikke bare for at kunne sige "ej, fik jeg 7? Jeg troede bare det gik så dårligt" om 2 uger når karakteren bliver offenliggjort ..... Hvis jeg ikke dumper, så fejrer vi det på bloggen - jeg gir' en omgang!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar