lørdag den 23. november 2013

Verdens (måske) bedste hjemmebagte boller


Her midt i vintermånederne er vejret udenfor kedeligt og vådt, og når det ikke er jul mere, er der heller ikke noget godt i fjernsynet! Så hvad gør hvad man når hele Netflix-biblioteket er browset igennem og de gode ting er blevet set? Man tænder da for ovnen, skruer helt op for P7 Mix og bager boller til hele familien! Udover at hele huset kommer til at dufte så dejligt af de nybagte lækkerier, så kan jeg garantere dig for at der også bliver scoret et point eller to. Jeg plejer at nyde dem med en klat smør på og en varm kop kakao til, når krigen i køkkenet er slut og det kun er opvasken der er tilbage.

Nybagte boller og en kop varm kakao er altså en svær kombination at udkonkurrere i løbet af DK’s koldeste sæson! Og når jeg oven i købet har smidt en super nem opskrift op her på siden, er der virkelig ingen undskyldning for ikke at hygge lidt om familien eller vennerne med en omgang hjemmebagte boller!

 

Opskrift på hjemmebagte boller (ca. 16 stk.)

500 g hvedemel
50 g gær
25 g sukker
1,5 dl mælk
1,5 vand
1 dl solsikkeolie
½ spk salt
2 æg (kun 1 æg til dejen)


Sådan her fucker du (måske) ikke bollerne op

Tænd for det første din ovn og stil den på 225 grader (varmluft), så du ikke skal stå og vente på at den bliver varm lige inden bollerne skal ind – det er ret øv (jeg taler af erfarring) og ikke så Martha Stewart agtigt.

Start med at putte gæren i en blanding af mælk, vand og solsikkeolie (evt. i et målebære), så gæren kan ligge og opløse sig imens du blander de andre ingredienser sammen. Jeg plejer at piske blandingen sammen med en gaffel. 

Put mel, sukker, salt og et enkelt æg i en stor skål, og hæl så gær blandingen oven i. Vend det hele med en ske så dejen samler sig en smule, og ælt herefter dejen i ca. 10 minutter. Det er en ret fedtet oplevelse at ælte dejen sammen, men tro mig - det er besværet værd! Hvis du mister modet tilsætter du bare lidt ekstra mel. 

Lad efterfølgende dejen hæve i 30 minutter, form bollerne og lad dem hæve 30 minutter mere (hvis ikke du har en time til at hæve dej i smækker du bare bollerne i ovnen, det går nok!). Lige inden bollerne skal i ovnen, kan du evt. pensle dem med et sammenpisket æg. De ser rigtig lækre og indbydende på den måde - total instagram klar i hvert fald! 

Bag bollerne i 10 minutter ved 225 grader i en varmluft ovn, eller indtil de er gyldne og lækre. Og voila, så du er køkken geni!

Kys fra
Nanna